Hej friske unge piger og drenge
En lille venlig tanke om profil-foto til din profil.
Det billede, som du sætter på din profil, tiltrækker opmærksomhed. Det er jo i hvert fald meningen med det ;-) men tænk over hvilke billeder du sætter på.
Der er stor forskel på, hvordan et billede virker her på siden, og hvordan det virker på f.eks. facebook, myspace eller på scor.dk.
Et kanon fest-billede, som en veninde har taget, hvor du ser sjov og hot ud, i festtøj og "aften-make-up", måske med en drink i hånden, virker ikke så godt for en familie der søger en ansvarlig og moden ung i huset.
Et billede hvor man sidder og hygger sig på værelset eller lignende kan være meget personligt og afslappet - og det er godt, men det er ikke så godt hvis der er rod omkring en og ølflaske eller lignende på billedet.
Rod virker dominerende på billeder, selvom hvis man så værelset i virkeligheden, var det bare ganske almindelige ting, der findes helt normalt i et rum, som ikke virker roddet overhovedet - men på billeder virker det som om, der er kaos - mærkeligt ikk' :-)
Det er jo ikke fordi familier, der søger ung i huset, leder efter over-perfekte dukse, der aldrig morer sig og går til fest, men de kender dig jo ikke endnu, og ved endnu ikke, at du sagtens kender forskel på en tur i byen og så at passe et arbejde seriøst.
Jeg synes, det er dejligt, hvis jeg på et profil-billede kan se et glimt i øjet, eller kan se personen lave noget der er sjovt eller noget personen er dybt koncentreret om,
men helst noget der passer godt til ideen om, hvad en ung-i-huset skal "udstråle".
Det kan sagtens være gamle "snap-shots". Du behøver ikke gå til fotograf eller låne naboens børn for at få et godt billede til profilen.
- måske skulle du vise dine udvalgte billeder til naboen eller en vens mor, og spørge om de synes du her ligner en, som de ville antage til det job, du gerne vil have.
...og så lige en lille ting til - hvis der er børn med på billedet (som ses tydeligt), så husk at spørge dem / forældrene om lov til at bruge det (Det er desværre en grum verden, vi lever i med klamme personer rundt omkring)
I øvrigt dejligt at sidde og læse profiler og se hvor mange friske og dygtige unge der er "derude", og også se mange søde og sjove billeder.
Dejligt at der er unge der har lyst til at være ung i huset / barnepasser:
- mens de finder ud af hvad de vil bagefter,
- unge der vil have erfaringen med til specielle uddannelses planer,
- unge der skal have nogle ekstra penge tjent ind
- unge der er "skruk", men hvor det praktisk set, er for tidligt selv at få børn
og mange andre grunde. Alt sammen rigtig gode grunde til at søge et job som kan kombineres med at "udforske familielivets hverdag" og hygge sig med nogle skønne frække unger.
Der er rigtig mange, som jeg kunne have tænkt mig at lære at kende, men som ikke matched i arbejdstid, bopæl eller andet.
Har fundet ung til job hos vores familie herinde, og vil helt sikker prøve igen her en anden gang. Jeg vil anbefale sitet til andre.
Knus og god vind !
Østergaard.
|